praktisk viden om dit kursus

Når du skal på kursus melder der sig ofte en række spørgsmål. Nedenfor findes praktisk information om kursusafholdelse. Du er også velkommen til at ringe 4250 5040 eller skrive til os på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. .

Kurser kører som udgangspunkt fra 9:00-16:00. Lukkede firmakurser kan køres på andre tidspunkter. Andre tidspunkter og aften/weekend kan aftales.

Kursusbog og -materialer

Kursusmaterialer udleveres som PDF. Mange kunder har efterspurgt materialer som PDF-fil i stedet for printet udgave. Det er lettere at søge i og sparer en masse papir. Som kursist får du adgang til ZoomTekSky. Her finder du kursusmateriale, Powerpoint-slides, et væld af internet links og ikke mindst kodeeksempler - afhængig af kursustype. Flere ressourcer kan efter ønske lægges ud til kursisterne under og efter kursus.

Tilmelding

Kursustilmelding kan foregå online, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller telefon 4250 5040. Tilmelding er bindende. Er der tale om et lukket firmakursus, kan datoen ændres, hvis dette sker mindst 3 uger i forvejen.

Du er velkommen til at bestille et kursus, men holde datoen åben. Vi kan så gå i gang med at planlægge kurset og dets indhold. Datoerne kan vi finde, når du/I har checket Jeres kalendre.

Når du ringer, taler du med instruktøren

Du får ikke en sælger i røret for hvem kurserne blot er et nummer. Du taler direkte med instruktøren og alle faglige spørgsmål kan stilles direkte. Det er ZoomTek's ansvar, at du får det rette kursus.

Rigtigt niveau på kurser

Når du bestiller et kursus, taler du altid med instruktøren, der afholder kurset. Det er vores ansvar, at du får et kursus, hvor niveau og pensum passer. Derfor spørger vi ind til dine/Jeres erfaringer, viden og behov. Vi holder aldrig 2 helt ens kurser, så stol trygt på, at vi kan tilpasse det til dig/Jer.

En test af din/Jeres viden kan foregå gennem telefonen eller ved online udfyldning af multiple choise. Vi tilbyder at tale med flere af dine kolleger, så I samlet er sikker på, at I har valgt den rette kursusudbyder. 

Hands-on og praktiske øvelser

Vi fokuserer på hands-on. Til gengæld bruger vi ikke PowerPoint. ZoomTek har ikke en case, som vi snævert kører igennem på samme måde på hvert kursus. Kurserne er altid forskellige og med plads til leg, spørgsmål og nye emner.

Instruktøren er altid frisk på udfordringer. Så når klokken er 10:30 på 2. dagen, er vi ikke nødvendigvis nået til opgave 14.3, som i øvrigt giver 47 hver gang. Den form for undervisning vil vi ikke stå inde for.

Vi bruger ikke låste labs. Altså computere, som er ghostede til specielle opgaver. På kurset tilretter vi servere og applikationer, efterhånden som kurset bevæger sig frem.

Din instruktør er en erfaren konsulent

Du kan forvente, at instruktøren har viden langt ud over kurset. Derfor besvares spørgsmål uden for pensum selvfølgelig. Da ingen jo ved alt, kan der jo være situationer, hvor vi skal hjem og kigge på et sag. Men du vil altid få et svar - om ikke andet så efter kursus.

Din instruktør har undervist i mange tværfaglige kurser i mange år. Herudover har din instruktør omfattende konsulenterfaring og er tilknyttet flere konsulenthuse.

  • Du kan forvente, at instruktøren har viden langt ud over kursusbeskrivelsen.
  • Du kan forvente, at instruktøren kører forskellige slags relaterede kurser
  • Du kan forvente, at instruktøren har mangeårig konsulenterfaring i marken 

Max 6 deltagere på åbne kurser - frit antal på lukkede firmakurser

På de åbne kurser, hvor der er deltagere fra flere virksomheder, er der højest 6 deltagere på. På lukkede firmakurser betaler du en fast pris, og antallet af deltagere er frit.

Tilpasning er gratis

Især på lukkede firmakurser og 1-mands-kurser (uden ekstrapris) kan vi tilpasse og blande kurser. Det er en selvfølge, at kursusbog ændres til det konkrete kursus - og at din virksomheds filer og cases indgår som hovedbestanddel i kurset.

Kursusbekræftelse

Du modtager en kursusbekræftelse pr. email - straks efter bestilling 

Priser og afholdelsesgaranti

Tilmeld 1 person til et kursus. Det koster kr. 5.000 pr. dag. Husk vi har afholdelsesgaranti på alle kurser. Er du den eneste person, der ønsker et kursus, tilbyder vi kurset 1:1 som OnLine kursus, hvor du undervises alene af instruktøren. 

Hvordan finder jeg det rette niveau?

Vi kan teste din viden online med en multiple choice. Men når en virksomhed ringer en forespørgsel ind, lytter vi til kunden behov. Men vi ringer også til alle kursusdeltagerne - 1 for 1 - og hører om deres forventninger, niveau og om hvad de skal egentlig skal bruge kurset til.

Betaling efter kursus

Vore betalingsbetingelser er 14 dage. Vi sender først fakturaen efter kursus for at være sikker på, at du har været tilfreds med kurset. Siden 2002 har vi kun lavet 3 kreditnotaer - heraf de 2 på grund af dobbeltbookninger.

Kurser køres på kundens licenser og software.

Har du spørgsmål så tøv ikke med at kontakte os på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller tlf 4250 5040.


Del denne artikel på

Mest læste sider

test4.png