Magento SEO

Her er en række råd, hvis du ønsker at søgemaskineoptimere din Magento Webshop…

Indstillinger i System->Configuration

Følgende ting bør sættes:

  • System->Configuration->Web->Search Engine Optimization. Her er flere vigtige indstillinger. Vælg ‘No’ til ‘Add Store to Urls’
  • Under ‘Secure/Unsecure’ kan du sætte det foretrukne domain. Du kan således vælge mellem www.firmanavn.dk eller firmanavn.dk. Denne ændring skal korrigeres i din .htaccess-fil med en redirect. Endvidere skal du på din Google Web Master Tool konto angive hvilke domain-form du ønsker. Nedenfor ses eksempel på en Redirect-kode (301-kode), hvor www.zoomtek.dk ændres til zoomtek.dk
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www.zoomtek.dk [NC] 
RewriteRule ^(.*)$ https://zoomtek.dk/$1 [L,R=301,NC]

Ændring af Site-title

Default hedder dit site ‘Magento Commerce’. Da søgemaskiner er meget fokuseret på Title – især på forsiden – skal denne ændres:

Det gør du fra Configuration-> Design -> HTMLHead. En god title er på mellem 40 og 55 karakterer og indeholder vigtige søgeord. Søgeord skal så vidt muligt komme først i teksten. Bemærk – enkeltsider, der ikke får en Title vil automatisk får default title. Endnu et argument for, at denne skal sættes. Du kan udfylde Title Suffix med dit firmanavn. Dermed kommer denne tekst automatisk først på alle Titles på alle sider. Set fra en SEO-synsvinkel anbefales dette ikke.

CMS Pages

Her skal man vælge SEF URL Identifier samt Page Title. Det er vigtigt, at lave en Page Title med relevante søgeord for hver eneste side. Du må ikke have 2 page titles, der er ens. Så har du 500 sider – skal du lave 500 page titles. Benyt evt. gratis-programmet Screaming Frog til at identificere sider uden page title eller med dublet titles i forhold til andre sider. Description skal udfyldes. Keywords behøves ikke at blive udfyldt. Description er den tekst, der listes i Google under titlen. Denne tekst skal lokke brugeren ind på dit site. Bemærk – hver side har sin egen description på ca. 143 karakters længde – du vælger selv om du vil bruge alle 143 karakterer.

Dublicate Content

Alle CMS-systemer er slemme til at lave såkaldt dublicate content – i praksis flere forskellige URLs til samme side. Hermed risikerer man, at Google opfatter det som egentlig dublet content, som stærkt vil forringe ens ranking. Joomla, som dette site er lavet i har alvorlige problemer i den retning – og derfor må man sno sig. I Magento er der visse ting, man skal være opmærksom på:

Magento har en feature, hvor du kan få kategori-navnet med i URL’en. Det er en rigtig dårlig idé, da det giver en url til produktet og en url til produktet gennem kategorien. Slå det fra under System -> Configuration -> Catalog -> Search Engine Optimization og sæt ‘Use Categories path for produkt Urls’ til No.

Categories

De enkelte kategorier har indstillinger for SEO. Gå til Catalog -> Manage Categories. Herfra defineres Meta Description, Page Title og URL Key.

produkter

For produkter kan du egentlig sætte de samme informationer som kategorier. Vær original og brug tid på at udfylde disse ting. Selv om du sælger en t-shirt i rød, grøn, blå og hvid, så udnyt muligheden for at skrive 4 x seo tekster. Det tager meget tid, men det kan betale sig.

Sørg for at sætte alt-attributten for billeder – og title-attributten for links. Både CMS-sider og Produkter har mulighed for at indeholde ren HTML. Om nødvendigt, så lær at sætte disse attributter ind med html. Google ser meget på dem.

Identificér <H1>-elementer (overskrifter – Headlines 1)

Afhængig af Theme og Template kan HTML-koden på dit site være skruet sammen på forskellig vis. Set fra et SEO-perspektiv skal du især have fokus på:

  • Title-elementet i headeren (se tidligere)
  • Alt-attributten på billeder (se tidligere)
  • Title-attributten på links (se tidligere)
  • H1-elementer (overskrifter)

Hvor title-elementet er usynligt for brugeren (kan kun ses i browser-headeren/faneblad), så er H1 synligt for brugeren. H1 svarer til overskriften på artiklen/produktet. Sørg for at lave denne overskrift unik og med søgeord. Det er selvfølgelig svært at lave en unik overskrift, hvis man har 50 produkter med få varianter – men prøv alligevel. Google vil elske dig for det.

Hastighed på dit Magento site

Tjek hastigheden på dit site. På nettet findes forskellige redskaber. Fra System -> Cache Management

XML SiteMap

Lav et sitemap. Dette kan gøres på flere måder. Det nemmeste er, at vælge Google -> SiteMap og herefter vælge Save and Generate. XML-filen lægges i roden på din webserver. Fra robots.txt (fil som også ligger i roden på webserveren) lægges en sti til sitemap.xml:

Sitemap: http://mitfirma.dk/sitemap.xml

Man kan også benytte Google Web Master Tools. Et gratis-program som Xenu kan lave et sitemap for dig også.

Kurser i Magento og andre CMS-systemer

Ønsker du seriøst at lære om CMS-systemer, så har vi kurserne. Du kan både lære at opsætte et CMS-system – f.eks. Magento. Så skal du vælge dette kursus: K9184 Magento Webshop Grundkursus. De samlede kurser inden for CMS Kurser kan du se her