Content Query Web Part er en del af ECM i SharePoint

Konfigurering af Content Query webdelen

Content Query Webdelen er en af de mere avancerede webdele. Faktisk kan den så mange tricks, at der er mere end rigeligt til en hel kursusdag.

Webdelen bryder med SharePoint ofte noget statiske måde at vise en liste på. Pludselig er du helt fri og kan designe formularer og visninger fuldstændigt som du vil.

Data kan filteres, sorteres og grupperes - og du kan indsætte billeder, tekstblokke, links og meget mere midt i det hele, så viewet til listen mere kommer til at lige forsiden på et ugeblad, og formularen inde bag ved både bliver flot og med interaktivitet. Content Query webdelen kaldes også CQWP og på dansk Indholdsforespørgsel (og nogle kalder den ContentByQuery Webdelen - det skal jo ikke være let).


Målgruppe

Kurset henvender sig til avancerede SharePoint udviklere og konsulenter, som ønsker at vride lidt flere dråber ud af SharePoint med både et fiksere design og en bedre brugeroplevelse.

Forudsætninger for kursus

Du skal have grundig viden om SharePoint - herunder lister, biblioteker, pages og indholdstyper. Det er endvidere en fordel, hvis du er dus med SharePoint Designer. Endvidere må du gerne have grundlæggende viden om XML

Efter kurset kan du

Du kan designe SharePoint løsninger som simpelt hen ser bedre ud og fungerer bedre. Fremover vil du kunne lave lister og biblioteker, som slet ikke ligner klassisk SharePoint - og det er jo der det morsomme begynder.               

Kursusindhold

Kurset går rask mod målet og med hands-on øvelser lærer du at få Content Query webdelen til at makke ret. Undervejs ser vi på XSLT - herunder ekstra formattering, datoberegning m.m. Det hele ender ud i, at du frit kan tegne en form/view på et stykke papir og herefter eftergøre det i Sharepoint med en hvilken som helst liste.

Kursusindhold i detaljer

  • Demonstration af Content Query webdelen
  • Standardopsætning og properties
  • SPSiteDataQuery objektet
  • Hurtig rundtur i SharePoint Designer
  • XSLT-filer i relation til CQWP
  • XSLT/XPath - det nødvendige
  • Egne felter i CQWP
  • Brug af variable
  • RSS og CQWP
  • Et kig på Content Search webdelen
  • Løsningsmuligheder

Mest læste sider