| 1 dag | Afholdes i hele Danmark | Firmakursus | Online-kursus | Åbent kursus |
Python Django er et højtydende webframework, der muliggør udvikling af store webapplikationer. Udviklingtiden er kort. Python Django har mange indbyggede funktioner og standarder, som ORM, brugeradgangsstyring og et administrationsinterface. Syntaksen i Django er kendt for at være letlæseligt og meget skalérbar.
Målgruppe
Kurset henvender sig til udviklere, som ønsker at lære Python Django Frameworket. Du kommer formentlig med en baggrund inden for applikationsudvikling. Har du arbejdet lidt med Django er kurset bestemt også brugbart for dig. Her lærer du sproget på den helt rigtige måde fra en erfaren instruktør.
Forudsætninger
Det er muligt at lære Python Django uden først at kunne Python. Det anbefales dog at have grundlæggende viden om Python svarende til K0842 Python Grundlæggende.
Grundkursus og Udvidet kursus
Kursusbeskrivelsen nedenfor kan ændres og tilrettelægges både opad og nedad i niveau. Derfor tilbydes både et grund- og udvidet kursus. Inden kurset tager instruktøren et webmøde, så alt bliver timet og tilrettelagt - og deltagere og instruktør får hilst på hinanden. Jeres emner kan inddrages i kurset.
Kursus i Jeres virksomhed er nemmest
For alle parter er det nemmest at holde kurset i et mødelokale på jeres adresse. ZoomTek tilbyder også online kurser/fjernkurser eller kurser afholdt på et hotel. Kurser laves i hele Danmark.
Få rabat med klippekort
Du kan få rabat, hvis du bestiller et kursusklippekort. Klippekortet kan bruges af alle medarbejdere.
Ring 4250 5040 og lad os finde en dato
Kurset holdes, når det passer i jeres kalender. Kom gerne med datoforslag. På den måde kan der komme skub i jeres projekter, og I behøver ikke vente unødigt på et kursus.
Efter kurset kan du
Kurset lærer dig Python Django helt fra bunden. Du får de nødvendige værktøjer til at udvikle applikationer i Python Django. Kurset indeholder meget hands-on, hvor du får rutine i mange af de problematikker, du vil møde som udvikler i sproget.
Det får du også......
Indhold af kurset i Python Django Web Framework Grundlæggende
1 | Introduktion til Django
Målet her er ganske simpelt. Alle deltagere skal op at køre med et udviklermiljø og kunne lave en Hello World-applikation. Spørgsmål om versioner, editorer, downloadfiler, krav til miljø m.m. adresseres her.
- Hvordan installeres Python Django?
- Valg af editor og opsætning af miljø
- Opsætning af et projekt
2 | Grundlæggende Python og Python Django
Her arbejdes med selve sproget. Du får styr på funktioner, variable, keyword og alt det andet, der bygger et sprog op. Omfanget afhænger af deltagernes forudsætninger og baggrund inden for almindelig Python.
- Sådan benyttes variable, loops og kontrolstrukturer
- Objektorienteret programmering – herunder klasser og objekter
- Hvordan bruges funktioner?
- Hvad kan Python Django som standard Python ikke kan?
- Er Python og Python Django to forskellige ting eller blandes koden?
3 | Introduktion til Django og MVC/MVT-arkitekturen
Her gives en indføring i MVC og MVT, som er det bærende princip til opbygning af applikationer i Python Django.
- Hvad er MVC (Model-View-Controller)?
- Hvad er MVT (Model-View-Template)?
- Hvad er forskellen på MVC og MVT i relation til Django?
4 | Python Django projekter
Django består af projekter, som sammenføjer alle filer, ressourcer, modeller og andet. Projektet ender samlet ud i en applikation.
- Hvordan er et projekt bygget op?
- Hvad er apps, settings, wsgi, urls, asgi helt præcist?
5 | Django Apps
Her arbejdes der med modulær udvikling, som er en af Python Djangos forcer.
- Hvordan laves projekter med flere apps?
6 | Routing med urls.py
Styring og kobling mellem URLs og visninger er nemt og kompleks logik kan tilføjes.
- Hvordan laver man routing af urls?
- Hvordan arbejder man med urls.py?
- Hvordan tilføjer man intelligent logik til routing?
7 | Views (funktionelle og class-based views)
Views (eller visninger) er en grundlæggende bestanddel af alle Python Django applikationer.
- Hvordan opretter man et funktionelt view?
- Hvordan opretter man et class-based view (introduktion)?
8 | Modeller og ORM (Object-Relational Mapping)
Med Django ORM kan man tilgå databaser uden SQL-kald og direkte gennem objekter.
- Hvordan defineres modeller til databehandling?
- Hvordan kaldes data ved hjælp af Django ORM?
- Hvad er migreringer?
- Hvordan synkroniseres model og database?
9 | Admin-grænsefladen
Django skaber automatisk et administrationspanel ud fra dine modeller. Brugerfladen tilpasser sig altså dine data og dit projekt.
- Hvad er Django-admin og manage.py?
- Hvordan administreres data og modeller?
10 | Templates og skabelonmotoren
Templates benyttes til visning af HTML-sider.
- Hvordan oprettes simple HTML-sider fra scratch?
- Hvordan benyttes Djangos egne templates?
- Sådan arbejder du med variable, loops og kontrolstrukturer
Kurser efter K8988 Python Django Web Framework Grundlæggende
Næste kursus
Ønsker du et videregående Python Django kursus?
ZoomTek kan arrangere et videregående kursus i Python Django. Vi har to særdeles dygtige instruktører med mangeårig baggrund i sproget. De vil være i stand til at tilrettelægge et kursus for dig og dine kolleger med et aftalt pensum.
Kursusinstruktør:
JSP, SAH
Kurset er et formidlingskursus
ZoomTek Kurser
Kurset er udviklet 100% af ZoomTek og/eller af kursusafholder.
Kursus hos Jer
Kurset kan køres på jeres adresse. Nemt og praktisk...
I skal blot have et mødelokale og wifi.
Remote via video
Kolleger kan deltage remote via video. Så kan alle deltage, selv om I har afdelinger i hele landet eller udlandet. Kurser kan afholdes på engelsk.
Praktisk information
Er du stadig i tvivl om kursusvalg? Lad os tage et uforpligtende webmøde
Kontakt ZoomTek på telefon 4250 5040 eller info@zoomtek.dk.Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 8-17. Webmøder kan også aftales om aftenen.
Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor.
Python® (and others) are either registered trademarks or trademarks in the United States and/or other countries. On this page you may find other trademarks and/or registered trademarks that belong to third parties and are the property of their respective owners. ZoomTek does’nt have an affiliation, endorsement, sponsorship, or approval with or by any of these companies and their respective trademarks. ZoomTek has developed all courses on this website or passes the courses on to an external course provider. Read more about the use of trademarks on ZoomTek.dk