SharePoint migrering fra on-premises til Office365

SharePoint migrering bør strategisk pege mod SharePoint Framework og Power Platform. InfoPath/SharePoint Designer er stadig understøttet, men begge produkter vil blive udfaset…

InfoPath/SharePoint Designer versus SharePoint Framework/Power Platform

Historie: InfoPath og SharePoint Designer

InfoPath og SharePoint Designer stammer fra Office 2003, hvor alle benyttede SharePoint on-premises. Begge produkter var nemme og tillod mængder af tilpasninger fra interne it-folk, konsulenter og endda fra brugere.

InfoPath 2013 er den sidste version. InfoPath Form Services er depricated fra og med SharePoint Server 2019. InfoPath Form Services fungerer frem til 2026 (extended support), men produktet videreudvikles ikke. Det samme gælder for SharePoint Designer.

Alt peger mod Power Portal og SharePoint Framework. Flere og flere virksomheder igangsætter en Sharepoint migrering

SharePoint migrering

Infrastruktur – SharePoint migrering på vej mod Office365

SharePoint Online er den mest benyttede løsning i dag. Dog findes der stadig mange SharePoint on-premises serverfarme rundt i danske virksomheder.

Enten som rene on-premises løsninger eller som hybrid-løsninger, som er et link mellem en klassisk on-premises løsning og Office365. En serverfarm kan ligge i skyen – enten i ens egen sky eller en offentlig løsning baseret på Azure.

Hvilken løsning skal man vælge?

Argumentet for at beholde en on-premises løsning er tit mange tilpassede løsninger i InfoPath og SharePoint Designer.

Endvidere er mange virksomheder trygge ved at have data lokalt. Måske er der endda lovgivningsmæssige krav om, at data ikke må ligge i skyen et sted i udlandet.

Argumentet for SharePoint Online er flere

Blandt grundene til at benytte SharePoint Online er, at Microsoft fremover primært vil understøtte denne løsning. InfoPath vil blive erstattet af Power Apps, og SharePoint Designer vil blive erstattet af SharePoint Framework (bl.a. webdele), og Power Automate (tidligere Flow) vil erstatte workflows lavet i SharePoint Designer.

Endelig vil Cloud-First modellen tale for SharePoint Online. Cloud-First vil give SharePoint Online de nyeste features og teknologier, som først vil blive rullet ud til SharePoint on-premises, når en ny version er på markedet – i reglen hvert tredje år.

Migrering er en vanskelig proces

Migrering fra SharePoint Server til SharePoint Online kan være en omfattende proces. Microsoft har hjælpeprogrammer til processen, men er der mange tilpasninger, kan det være nærmest umuligt at overskue processen.

It-folk, udviklere, konsulenter, men også brugere skal vænne sig til nye udviklingsværktøjer og en anderledes brugerflade.

Uddannelse i Office365 og den nye udviklingsmodel

Det fordrer uddannelse. ZoomTek har uddannelse i både SharePoint Framework og Power Platformen.

Du får en instruktør som gennemgribende kender både den gamle og den nye udviklingsmodel. Brugere har langt flere muligheder i Office365, som Sharepoint Online er en del af, men også her kræves uddannelse. Ikke mindst i integrationen mellem SharePoint, Teams og Outlook.